Pressemelding
Nordiske bevægelser imod EU -
25.10.2005
Norden kan være en model når EU vakler
Det er med glæde vi konstaterer, at EU-grundloven er faldet efter det
franske og hollandske folks klare afvisninger ved folkeafstemninger i år.
Dermed er der en oplagt chance for at skabe et bedre samarbejde i Europa -
og samtidigt kan ingen nu påstå, at den nordiske EU-modstand og EU-kritik er
et isoleret fænomen.
Kritikken af og modstanden mod Den Europæiske Union findes i hele Europa.
Desværre er viljen til at lytte til denne kritik alt for svag blandt mange
af EU’s regeringer. Det er således en demokratisk skandale, at Unionen ikke
har anerkendt at EU-grundloven er bortfaldet.
Men det er ikke kun EU-grundlovens bortgang, der får unionen til at vakle.
Budgetforhandlingerne har også kastet hele unionsprojektet ud i en alvorlig
krise. Men det afgørende problem er, at EU er opbygget på den forkerte måde.
EU’s toldunion er både til skade for ulandene og de nordiske landes
internationale handel og konkurrenceevne. EU’s militære projekt er helt
unødvendigt og mindste fællesnævner er hovedprincippet, når det gælder miljø
og sundhed. Samtidig skaber euroen hele tiden økonomiske og politiske
problemer i de lande, der har opgivet en selvstændig valuta og store dele af
den økonomiske politik. Og vi må i Norden se med alvor på, at
EU-kommissionen mener, at svenske overenskomster er i modstrid med Det Indre
Marked.
På baggrund af denne situation er det på tide, at de nordiske politikere
viser mod. Norden skal vise vejen, når EU vakler. Vi vil derfor hver især
arbejde for, at de nordiske lande støtte følgende:
1. Værdier som folkestyre, miljø, sundhed og velfærd, der står stærkt i
Norden, skal ikke sættes overstyr i det europæiske samarbejde.
2. Europæisk samarbejde skal gøre det nemmere at være europæer - dvs.
sikre at vi kan rejse, studere, handle, bo og arbejde i respekt for
nationale regler. Dette kan vi bl.a. gennem EFTA og for de nordiske lande
gennem et tættere nordiske samarbejde. Det er ikke nødvendigt at opbygge en
politisk union for at sikre disse mål.
3. De nordiske lande skal ikke være en del af EU´s toldunion.
4. Europæisk samarbejde skal være i tråd med det globale samarbejde i
FN og ikke opbygge konkurrerende strukturer. Beslutninger om verdens
sikkerhed skal ligge globalt i FN. De nordiske lande bør aktivt støtte
arbejdet for fred, udvikling og menneskerettigheder globalt i FN med bl.a.
opbyggelse af en fredsstyrke med udgangspunkt i SHIRBRIG (The Multi-National
Stand-By High Readiness Brigade for United Nations Operations) og regionalt
skal de nordiske lande arbejde mere målrettet i OSCE (Organisationen for
Samarbejde og Sikkerhed i Europa).
5. Internationalt samarbejde skal være ligeværdigt og bygge på
nationale demokratier og fælles tiltag skal bygge på forsigtighedsprincippet
(norsk: føre-var-prinsippet) og landes ret til at lave højere standarder
gennem nationale parlamenter og lokale demokratiske forsamlinger.
franske og hollandske folks klare afvisninger ved folkeafstemninger i år.
Dermed er der en oplagt chance for at skabe et bedre samarbejde i Europa -
og samtidigt kan ingen nu påstå, at den nordiske EU-modstand og EU-kritik er
et isoleret fænomen.
Kritikken af og modstanden mod Den Europæiske Union findes i hele Europa.
Desværre er viljen til at lytte til denne kritik alt for svag blandt mange
af EU’s regeringer. Det er således en demokratisk skandale, at Unionen ikke
har anerkendt at EU-grundloven er bortfaldet.
Men det er ikke kun EU-grundlovens bortgang, der får unionen til at vakle.
Budgetforhandlingerne har også kastet hele unionsprojektet ud i en alvorlig
krise. Men det afgørende problem er, at EU er opbygget på den forkerte måde.
EU’s toldunion er både til skade for ulandene og de nordiske landes
internationale handel og konkurrenceevne. EU’s militære projekt er helt
unødvendigt og mindste fællesnævner er hovedprincippet, når det gælder miljø
og sundhed. Samtidig skaber euroen hele tiden økonomiske og politiske
problemer i de lande, der har opgivet en selvstændig valuta og store dele af
den økonomiske politik. Og vi må i Norden se med alvor på, at
EU-kommissionen mener, at svenske overenskomster er i modstrid med Det Indre
Marked.
På baggrund af denne situation er det på tide, at de nordiske politikere
viser mod. Norden skal vise vejen, når EU vakler. Vi vil derfor hver især
arbejde for, at de nordiske lande støtte følgende:
1. Værdier som folkestyre, miljø, sundhed og velfærd, der står stærkt i
Norden, skal ikke sættes overstyr i det europæiske samarbejde.
2. Europæisk samarbejde skal gøre det nemmere at være europæer - dvs.
sikre at vi kan rejse, studere, handle, bo og arbejde i respekt for
nationale regler. Dette kan vi bl.a. gennem EFTA og for de nordiske lande
gennem et tættere nordiske samarbejde. Det er ikke nødvendigt at opbygge en
politisk union for at sikre disse mål.
3. De nordiske lande skal ikke være en del af EU´s toldunion.
4. Europæisk samarbejde skal være i tråd med det globale samarbejde i
FN og ikke opbygge konkurrerende strukturer. Beslutninger om verdens
sikkerhed skal ligge globalt i FN. De nordiske lande bør aktivt støtte
arbejdet for fred, udvikling og menneskerettigheder globalt i FN med bl.a.
opbyggelse af en fredsstyrke med udgangspunkt i SHIRBRIG (The Multi-National
Stand-By High Readiness Brigade for United Nations Operations) og regionalt
skal de nordiske lande arbejde mere målrettet i OSCE (Organisationen for
Samarbejde og Sikkerhed i Europa).
5. Internationalt samarbejde skal være ligeværdigt og bygge på
nationale demokratier og fælles tiltag skal bygge på forsigtighedsprincippet
(norsk: føre-var-prinsippet) og landes ret til at lave højere standarder
gennem nationale parlamenter og lokale demokratiske forsamlinger.
